




















Løgum I.F. Fodbold er en af Løgum I.F.'s 6 afdelinger. Fodboldafdelingen har ca. 300 aktive medlemmer og hold tilmeldt turneringer i alle aldre, fordelt på børne- og ungdomshold, dame- og herreseniorhold, senior oldboyshold (+40) samt superveteraner (+45). Der er altså gode muligheder for at også du kan komme til at spille fodbold i klubben. Henvend dig blot til formanden eller træner/leder for det pågældende hold.
Løgum IF fodbold er én af 4 moderklubber for holdsamarbejdet FC Sydvest 05. Overbygningen har været en ubetinget succes og befinder sig således i skrivende stund i Danmarksserien på en oprykningsplads til 2. division. Allerede med den nuværende placering i Danmarksserien er der store krav til moderklubberne, herunder spillesteder, hvor der bl.a. er krav om barrierer/bander mod banen. Dette problem løses nu permanent med etablering af fast barriere på begge langsider på LØGUM STADION i det tidlige forår 2012.
Et særkende ved Løgum IF er de fantastiske fysiske rammer i og omkring Klosterhallerne med hele 4 idrætshaller, friluftbad og egnens bedste fodboldbaner, herunder en lille kunstbane med bander samt en nyetableret stor 11-mands kunstbane, som betegnes som én af landets allerbedste.
Løgum IF fodbold er en breddeklub - men med plads til talentpleje. I børne- og ungdomsarbejdet arbejdes ud fra et fast koncept, så der skabes en løbende udvikling. Samtidig sender vi stadig flere ledere og ungdomstrænere på relevante kurser, således at det faglige niveau for træningen løbende forbedres. Bag alt dette står en grundliggende og ufravigelig filosofi: Fodbold skal være sjovt. Derfor gælder:
Løgum IF fodbold er naturligvis en central del af Talentzone Vest, som er talentudvikling i samarbejde SønderjyskE